Trækker på passagerernes tålmodighed

Manglen på lokoførere betyder aflyste tog. Senest var det regionaltoget mellem Århus og Fredericia, der måtte aflyses.

I lørdags måtte passagerer, der ville med regionaltoget, der kører mellem Fredericia og Århus, finde en alternativ transportløsning.

Og alternative løsninger er også på dagsordenen hos DSB for tiden.

Manglen på lokoførere er stærkt stigende, og det er nu kommet til et punkt, hvor man er nødt til at aflyse afgange.

Ifølge metroXpress er aflyste tog noget, som passagererne må ruste sig til i den kommende måneds tid.

Weekenden inden var den gal på hele otte jyske stræk­ninger, hvor DSB's passagerer måtte tage bussen i stedet for toget.

- Vi mangler lige nu omkring 30 lokoførere hos DSB. Det er svært at blive ved med at købe de nuværende lokoførernes fridage i weekenderne, og det er det problem, vi er løbet ind i den
seneste tid, siger underdirektør i DSB Benny Pedersen til avisen.

Formanden for Dansk Jernbaneforbund og tidligere tillidsrepræsentant for
lokomotivførerne Ulrik Salmonsen beskriver den nuværende situationen som ekstrem.

- Der har aldrig været så meget overtid blandt lokoførere før, og de kan ikke blive ved, hverken personligt eller sikkerhedsmæssigt, siger Ulrik Salmonsen.