Trægt Arla-salg i Mellemøsten

Det går langsomt for Arla Foods med at få varer på hylderne i Mellemøsten.

Balladen over Jyllands-Postens Muhammedtegninger står fortsat meget i vejen for mejerigiganten Arla Foods med hovedsæde i Århus.

Ifølge Arla går langsomt med at få supermarkederne til at sætte mejerikoncernens ost og smør tilbage på hylderne. Og hvor det er sket, står de danske varer ydmygt placeret bagest i butikkerne, der er bange for at provokere deres kunder,

Trægheden er særlig mærkbar i Saudi-Arabien, der som det største marked i området tegnede sig for to tredjedele af Arlas salg før krisen.

- Vi kan lige nu ikke realistisk vurdere, om vi når vores mål om inden nytår at nå op på det halve af den omsætning, vi havde før, siger han. Før Muhammedaffæren havde Arla varer stående i 50.000 butikker i Mellemøsten og omsatte for 3,5 milliarder kroner, siger Arlas pressechef i Danmark, Louis Illum Honoré. /ritzau/