Træer overlever hærværk
Udsigtsstræer overlever trods omfattende hærværk med motorsav
Tre markante træer i et velhaverkvarter i Risskov kan sandsynligvis reddes, selv om de for en måned siden blev udsat for hærværk.
Ukendte gerningsmænd savede et dybt snit i de tre træer, som spærrer for en del af udsigten over Aarhus Bugt fra de bagvedliggende huse. Tidligere er der også banket kobbersøm i de hårdt prøvede træstammer.
Alligevel ser det ud til, at træerne overlever endnu en gang.
- Træerne lever i bedste velgående. De er stadig under observation, men det ser ud som om, de overlever mishandlingen, siger afdelingschef Kim Gulvad fra Aarhus Kommunes afdeling for natur og miljø til Jyllands-Posten.
Træerne af arten spidsløn. De står på hjørnet af Harald Selmers Vej og Stationsvej/Rolighedsvej i Risskov.