Touchskærme er et hit

02:19

1 af 2

Erstattede turistbureauet med elektronik

Det vakte voldsom kritik, da Aarhus Kommune for snart to år siden lukkede sit turistbureau og erstattede det med touchskærme.

Nu viser det sig imidlertid, at skærmene er et hit.

29 touchskærme rundt om i byen hjælper turisterne med at finde rundt i udbuddet af turistattraktioner - og det har vist sig at være en succes.

De seneste 12 måneder er VisitAarhus' touchskærme totalt set blevet anvendt af op mod 160.000 gæster.

Se: VisitAarhus genåbner

Så sent som i dag, mandag, blev skærmene flittigt taget i brug, da Aarhus Midtby fik besøg af 3.200 gæster fra krydstogtskibet Emerald Princess.

- Det gør det meget nemmere. Det er delt op i forskellige emner som "attraktioner", "caféer" og andre ting. Og når man trykker på touchskærmen, kommer det frem, siger en af dagens krydstogt-turister, Gilbert Badillo fra New York, til TV 2 | ØSTJYLLAND.

- For unge mennesker, som har endnu mere forstand på teknikken, må det være meget nemmere at finde ting, fortsætter han.

Se mere om de populære touchskærme i TV 2 | ØSTJYLLANDs nyhedsudsendelse kl. 19.30.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig