Torsdagens vejr: I eftermiddag bliver det fint
Efter en flot onsdag starter det mere dystert torsdag, inden solen vender tilbage
Mange steder i Østjylland nød godt af en flot onsdag, der næsten bragte mindelser om deciderede sommerdage.
Men alt godt har som bekendt en ende, og onsdagens vejr er altså ikke startskuddet til en perlerække af smukke stranddage.
Læs også
I dag, torsdag, er der en del skyer på himlen fra morgenstunden, og det blæser jævnt til friskt.
Hele Østjylland skal rammes af et regnvejr i løbet af dagen, og det er usandsynligt, at nogen skulle snige sig fri. Til gengæld er der noget, der tyder på en flot opklaring.
Læs også
I løbet af eftermiddagen kommer solen frem igen, og vi når også efter al sandsynlighed op omkring 20 grader.
Hvis du skal på stranden eller i haven, så gem det til i eftermiddag.
Se hele vejrudsigten i videoen øverst i artiklen.