Torsdag med stormvarsel og regn i Østjylland
Horsens kan forvente vindstød af stormstyrke torsdag. Resten af Østjylland kan se frem til en dag med regn og blæst
Tosdag er det med at holde på hat og briller, hvis man bor i eller omkring Horsens.
DMI har udsendt varsel om vindstød af stormstyrke for blandt andet Horsens. Her forventer DMI kuling 14-18 m/s fra nordvest, med vindstød af stormstyrke, 25-28 m/s.
Læs også
Vindstød af stormstyrke kan medføre at tagsten blæser ned, store grene knækker, træer kan vælte og spærre tog- og vejstrækninger. Stor sandsynlighed for at broer må lukkes for trafik.
Skyer og regn
Resten af Østjylland bliver formentlig ikke helt så hårdt ramt. Men i løbet af natten til torsdag er der kommet en hel del skyer indover Østjylland.
Det betyder, at temperaturerne stiger torsdag. Skyerne er dog også et varsel om, at der er regn på vej torsdag.
Det rammer formentlig Østjylland lige før frokost. Regnvejret kommer til at vare i 2-4 timer, så det betyder altså, at det bliver gråt og regnfuldt midt på dagen.
Læs også
Efterhånden som torsdagen skrider frem, bliver der opholdsvejr. Temperaturerne kommer til at ligge på 8-9 grader med en frisk vind til kuling, der kommer fra vest og sydvest.
Fredag bliver det bagsidevejr. På meteorologsprog betyder det, at en klarere luft kommer til Østjylland. Her kan der også være byger med. Lørdag bliver regnfuld og blæsende. Søndag og mandag bliver bygedage med temperaturer på 7-8 grader.