Torsdag bliver mest tør og med gode chancer for sol
I morgen er det formentlig kun den sydlige del af regionen, der risikerer at blive ramt af en enkelt byge
I dag har været ret kølig i det østjyske, og der har været en del byger flere steder i regionen. Morgendagen ser mere tør og solrig ud.
- Det bliver mest tørt, og det ser ud til, at det kun bliver i den sydlige del af regionen, at der er risiko for en enkelt byge først på dagen, siger vejrvært hos TV 2 Vejret, Lone Seir.
I løbet af dagen skulle alle regnbyger gerne have passeret Østjylland, og så er der gode chancer for solskin.
Mere behagelig vind
- Temperaturerne kommer til at ligge på mellem 16-17 grader de fleste steder, men helt lokalt kan der blive op til 18 grader, forklarer Lone Seir.
Vinden aftager i løbet af dagen, så den bliver let til svag fra vest, så alt i alt kommer vejret nok til at føles en del mere behageligt torsdag end i dag.
Du kan se hele vejrudsigten øverst på siden.