Torsdag bliver det perfekt vejr til en strandtur

Sommeren er kortvarigt tilbage, og det er bare med at nyde det, mens man kan

01:41

Efter en fejende flot onsdag er der udsigt til en torsdag, der kan være med helt oppe på samme niveau.

Onsdag begyndte med lidt tåge, og det kan også komme torsdag morgen, men ellers står den på sommervejr for alle pengene. 

Læs også Tåge kan genere fra onsdag morgen

Der kommer knap en sky på himlen, og temperaturen kommer helt op omkring 27-28 grader.

Omkring Grenaa og på Samsø må man dog forvente, at det holder sig en anelse køligere, her kommer temperaturen til at ligge mellem 22 og 25 grader. 

00:19

Onsdag var nu også en flot dag i det østjyske, og det blev udnyttet flere steder. 

Luk video

Der er altså rig mulighed for at finde badetøjet frem, og når du nu har det fremme, kan du genbruge det fredag, som kommer til at være en lignende dag.

Se hele vejrudsigten i videoen øverst  i artiklen.