Topløse på kirkegårde
Halvnøgne solbadere forarger
20. jun 2013, kl. 13:54
Mere end 30 dage gammel
Solbaderne er rykket ind på de aarhusianske kirkegårde Vestre Kirkegård og Nordre Kirkegård. Og flere af dem er så sparsomt klædt på, at det forarger pårørende som kommer for at tilse gravsteder.
Det skriver MetroXpress.
Aarhus Kommune opfordrer de solhungrede gæster til at vise hensyn.
- Der er en del unge, studerende kvinder, som soler uden top på kirkegårdene. Gartnerne beder dem tage toppen på, for vi vil ikke have det. Bikini-g-streng er heller ikke i orden, siger Nina Jensen fra Aarhus Kommunes afdeling for kirkegårde.
- For de skal være anstændig klædt af hensyn til de pårørende, siger hun MetroXpress.