Topdansere rejser
Stærkt par forlader Århus Sportsdanserforening til fordel for professionel karriere
For tredie gang i løbet af mindre end et år skal Århus Sportsdanserforening sige farvel til et af sine stærke kort - et af det seneste årtis bedste og mest markante par i danske amatørdans, Frank Radich og Susanne Holde.Parret overgår til de profesionelles rækker og er dermed tabt for den århusianske sportsdanserforening, der er kendt som lidt af en talentfabrik i dansk sportsdans.- Det er naturligvis vemodigt, at vi nu igen skal sige farvel til et af vore absolutte toppar. Omvendt må vi sige, at denne udvikling er en helt naturlig konsekvens af, at vi har haft en stor generation af elitepar som længe har været på toppen, siger Århus Sportsdanserforenings sportschef, Henrik Larsen. Frank Radich og Susanne Holde debuterer som professionelle ved verdens mest prestigefyldte turnering, Blackpool Dance Festival, i slutningen af maj.