Pingvin-lakridser kaldes tilbage - kan indeholde farlige metalstykker
Slikproducenten Toms må kalde poser med lakrids tilbage, da der er risiko for, at de indeholder metalstykker
Slikfabrikanten Toms tilbagetrækker nu poser med Toms Pingvin Lakrids.
Der er tale om poser med 'bedst før-datoen 30. november 2019.
Lakridserne kan indeholde metalstykker, der kan udgøre en fare ved indtagelse, skriver Toms i en pressemeddelelse.
Læs også
Poserne med Pingvin Lakrids 110 gram er solgt i en lang række Bilka og Føtex-butikker i hele landet.
- Toms beklager fejlen og er naturligvis parate til at erstatte produkter mod dokumentation, skriver Toms i pressemeddelelsen.
Hvis man har købt en af de poser, der kan indeholde lakridser med metalstykker, bør man smide poserne i skraldespanden, lyder det fra Toms.
Forbrugere, der skulle have spørgsmål, kan kontakte Toms på mail: Reklamationer@tomsgroup.com eller via en kontaktformular på firmaets hjemmeside.