Tollundmanden får ny chef
Museumsdirektør takker af
21. apr 2012, kl. 13:07
Mere end 30 dage gammel
Efter mere end 40 år på posten stopper Christian Fischer som direktør for Silkeborg Kulturhistoriske Museum.
Ifølge netavisen mja.dk har Christian Fischer besluttet sig for at gå på pension. Han overlader posten til den 50-årige cand. mag. Ole Nielsen.
Silkeborg Kulturhistoriske Museum driver flere museer i Silkeborg-området, deriblandt Silkeborg Museum. Museet i Silkeborg Midtby er især kendt for at huse moseliget Tollundmanden.
Netop den vellykkede rekonstruktion af Tollundmanden og forskningen i jernalderens moselig er ifølge mja.dk blandt de mest markante resultater i Christian Fischers karriere som museumsdirektør.