Told og Skat forstærker indsatsen

Sort arbejde og regnskabsfusk får Told og Skat Østjylland til intensivere indsatsen mod forretningsdrivende.

Flere store razziaer mod østjyske restaurationer og frisørsaloner de seneste dage, har afsløret massiv snyd med regnskaber og ansættelsesforhold.

Fuskeriet har nu fået Told og Skat Østjylland til at oprette et gadeteam på fem skattefolk der dagligt skal turnere rundt i Østjylland for at tjekke og kontrollere udvalgte brancher.

- De seneste razziaer har vist os, at det er nødvendigt med en øget indsats, så vi kan komme snyderiet til livs, siger Søren V. Christensen fra Told og Skat Østjylland til TV2 / ØSTJYLLAND.