Tøjsalg mod hashhandel
Mølleparken er andet end stoffer
14. jul 2013, kl. 17:44
Mere end 30 dage gammel
Tøjsalg skal være med til at fordrive hashhandlerne fra Mølleparken i Aarhus Midtby.
I dag stod en privat initiativtager bag et loppemarked, hvor aarhusianere fra 100 forskellige stadepladser i Mølleparken kunne sælge tøj, sko og andet godt til klædeskabet.
Sarah Krogager stod for arrangementet. Hun bor lige ved siden af Mølleparken og er træt af, at parken mest er kendt som et sted, hvor misbrugere holder til, og hvor der bliver solgt hash.
Nu håber hun, at loppemarkeder vil ændre på parkens ry.
- Når nu kommunen har brugt så mange penge på at lave parken flot, så er det synd, at det ikke også har ændret klientellet hernede, siger Sarah Krogager til TV 2 | ØSTJYLLAND.