Toiletbygning brændte ned
Synderen er formentlig et cigaretskod, der er blevet smidt
11. jul 2015, kl. 18:14
Mere end 30 dage gammel
Man kunne i bogstaveligste forstand tale om, at lokummet brændte, da brandfolkene fra Silkeborg måtte rykke ud lørdag middag.
På Cafeteria Kroen ved Hjøllund sydvest for Silkeborg var der opstået brand i en toiletbygning i nærheden af hovedbygningen.
Bygnigen var ifølge brandvæsenet lavet af træ og brændte derfor hurtigt ned. Det fortæller vagthavende hos brandvæsenet, René Larsen, til tv2oj.dk:
- Der var ikke mere tilbage, da vi nåede frem, siger han.
Han fortsætter:
- Ejeren havde selv fået slukket branden, da vi ankom, så vi kørte hurtigt igen.
Årsagen til branden er formentlig et cigaretskod, som var smidt i toiletbygningen.
Her kan du se, hvor cafeteriaet ligger: