Toiletbræt på sygehuset
Eksperter skal i dag forsøge at datere et ældgammelt toiletbræt fra Øm Kloster.
30. jan 2006, kl. 10:23
Mere end 30 dage gammel
Øm Kloster Museum vil i dag forsøge at få bevis for, at museet er i besiddelse af landets ældste toiletbræt.
Brættet daterer sig tilbage til munkenes tid, men dateringen er dog ikke mere nøjagtig end 'et sted mellem år 1172 og 1560'.
Brættet hænger på museets væg, men i eftermiddag pakker museumsinspektør Lene Mollerup det ned og kører til Århus Sygehus, hvor det skal dateres ved hjælp af en CT-scanning.
Toiletbrættet er det eneste bevarede retirade-artefakt fra et dansk kloster, og det er blevet efterspurgt til udstillinger i både Danmark og udlandet.