Toilet sprængt i luften

Toilet i Horsens blev sprængt i luften, så det splintredes i små dele. Gerningsmændene blev anholdt kort efter.

Hærværket fandt sted i en ejendom på Bjerregade i Horsens søndag aften.

- Der var fest på 1. sal i ejendommen. Fire 15-årige drenge forlod festen med et kanonslag, og umiddelbart efter blev et toilet på gangen i stueetagen sprængt, fortæller vicepolitiinspektør ved Sydøstjyllands Politi Lars Peter Madsen til Horsens Folkeblad.

Hærværket blev anmeldt kl. 22.38, og politiet anholdt kort efter to af de 15-årige, som tilstod at stå bag hærværket. De blev afhørt og derefter hentet af forældrene.

<i>Hærværket fandt sted på Bjerregade i Horsens:</i>

<br /><small><a href="http://maps.google.dk/maps?f=q&source=embed&hl=da&geocode=&q=Bjerregade+horsens&sll=55.869147,11.228027&sspn=9.196227,28.498535&ie=UTF8&hq=&hnear=Bjerregade,+8700,+Horsens&t=h&ll=55.85619,9.839888&spn=0.003469,0.010965&z=16" style="color:#0000FF;text-align:left">Vis stort kort</a></small>