Togene kører igen i Jylland
Det blev en kortvarig strejke blandt lokoførerne hos Arriva, der tidligere på morgenen nedlagde arbejdet.
7. maj 2008, kl. 10:11
Mere end 30 dage gammel
Togtrafikken på flere strækninger i Jylland blev onsdag formiddag normaliseret efter en kortvarig strejke blandt lokoførerne på Arrivas tog.
Arbejdet blev genoptaget klokken 08.30, oplyser Arriva.
Lokoførerne nedlagde arbejdet, fordi de er utilfredse med den situation, der er opstået som følge af Banedanmarks sporarbejde i Østjylland.
Her betyder sporarbejdet en stærkt forlænget rejsetid for passagerer, der rejser mellem Jylland og Sjælland.