Tog kvælertag på 13-årig

Voldsomt overfald på mindreårig dreng

Foto: Google Maps

Politiet leder efter gerningsmanden til et voldsomt overfald på en 13-årig dreng i Aarhus-forstaden Tilst.

Ifølge Østjyllands Politi blev den 13-årige dreng sidst på eftermiddagen i går passet op af en ukendt mand på Langkærvej i boligområdet Langkærparken.

Manden tog kvælertag på drengen, som også blev slået fem-seks gange med knyttet næve i brystet.

Se: 12-årig pige overfaldet

- Gerningsmanden har tidligere haft nogle uoverenstemmelser med unge drenge fra lokalområdet, fordi han mener, at de har stjålet noget fra hans kælder, siger politikommissær Mogens Brøndum fra Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Politiet mangler stadig at afhøre flere personer i sagen.

- Men vi har en god fornemmelse af, hvem gerningsmand er, siger Mogens Brøndum.

Manden, der overfaldt den 13-årige dreng, er en dansk mand på mellem 30 og 40 år. Han er 180 cm høj.