Tøfting-fyring løser intet
Fyringen af Stig Tøfting lettede ikke lønbudgettet så meget, at AGF igen får lov til at tegne kontrakter.
AGF's problemer med at leve op til Dansk Boldspil-Unions (DBU) økonomiske krav er ikke blevet løst, selv om klubben med fyringen af Stig Tøfting mistede en af sine løntunge spillere. AGF må i øjeblikket ikke skrive kontrak- ter med nye spillere, fordi klubbens egenkapital er så lille, at den ikke udgør 25 procent af de samlede lønomkost- ninger, som er minimumskravet. Den århusianske klub har tidligere meldt ud, at en af hovedårsagerne til den lille egenkapital var, at klubben mistede penge på, at en kamp måtte flyttes på grund af fodboldstrejken, men nu er det årlige lønbudget med fyringen af Stig Tøfting blevet nedbragt med et beløb i omegnen af 1,5 millioner kroner. - Tøftings løn alene gør ikke forskellen. Vi kigger på andre muligheder for at løse problemerne, hvis DBU ikke vil hjælpe til. Det er jo heller ikke sådan, at vi nødven-
digvis skal have en løsning inden jul, for
transfermarkedet er åbent i hele januar,
konstaterer AGF's formand, Svenn Dam. DBU's Kontraktfodboldudvalg valgte at afvise
AGF's ønske om en dispensation fra reglerne,
og den århusianske klub har anket afgørelsen
til DBU's bestyrelse. /ritzau/