Tjener millioner på Jehova-turister
Spinder guld på sommertræf
I juli er der travlt i butikker og restauranter Silkeborg. Og hvis man kigger nærmere efter på mange af de besøgende, så vil man lægge mærke til et blåt og hvidt skilt på brystet med teksten "Guds ord er sandhed".
De er besøgende Jehovas Vidner der er på det årlige sommerstævne i Silkeborg.
Og de mange besøgende vidner lægger rigtig mange penge i byen.
- Det er et kæmpe plus for byen. Det giver en god omsætning, og det er dejlige mennesker, som spiser på restauranterne og køber ind i butikkerne. Der er ikke noget vrøvl med dem - de er i godt humør, behandler tingene pænt og betaler deres regninger, siger Birgit Cornelius Nielsen, der er Bureauleder hor Turisme Silkeborg til Politiken.
Turisme Silkeborg har tidligere regnet på hvor meget træffet indbringer. Det ligger på 30-40 millioner kroner. Og står for op mod en tiendedel af alle overnatninger i byen på et år.