Tjener kassen på konkurser
Rudi Høgh fra Århus tjener gode penge på at opkøbe kontormøbler fra konkursramte firmaer og sælge dem videre.
11. mar 2009, kl. 10:40
Mere end 30 dage gammel
Langt de fleste stønner i disse finanskrise-tider, men indehaveren Jysk Kontormontage, Rudi Høgh, jubler.
Han har nemlig fundet en god forretning i at opkøbe designermøbler fra virksomheder, der er gået konkurs og så sælge dem videre med en fin fortjeneste.
- Der er jo altid folk, der gerne vil købe kvalitet til en billigere penge end normalt. Og så tænkte jeg jo, at det her må der være penge at tjene på, siger Rudi Høgh til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Mød den driftige forretningsmand i aften på TV 2 | ØSTJYLLAND. Det er fra klokken 19.30.