Tirsdagsvejret begynder godt og bliver bedre
Tirsdag kan man i værste fald forvente lette byger, men tørvejret skulle være dominerende
28. aug 2018, kl. 07:55
Mere end 30 dage gammel
Blot en svag vind fra en vestlig retning passerer Østjylland tirsdag aften, hvor man ellers kan forvente tørvejr.
Sådan lyder vejrudsigten efter en regnfuld mandag. Tirsdagen starter omkring de 15 grader allerede klokken 8, og så bliver det ellers varmere, til det når de 20 grader hen ad eftermiddagen.
Pas på vasketøjet i haven
Man kan dog ikke helt hænge tøjet til tørre i haven, for der er stadig en vis risiko for regn. Dog maksimalt i lette byger og slet ikke i samme grad som mandag.
Dagen bliver altså pæn allerede fra morgenstunden og bliver endnu flottere efterhånden som timerne går.