Tirsdag starter grå - men solen vil titte frem
Tirsdag starter grå, men i løbet af dagen titter solen frem mellem skyerne i Østjylland
20. feb 2018, kl. 06:23
Mere end 30 dage gammel
Vi står op til et gråt vejr i det østjyske. Der bliver nemlig mest skyet vejr tirsdag morgen. Temperaturen bliver op til en til to grader, og ingen risiko for frost nogen steder.
I løbet af dagen titter solen frem på himlen. Vinden fra øst kan mærkes ved kysterne. Temperaturen topper på en to til tre grader.
Men der er ingen grund til at vænne sig til varmegrader. For når ugen går mod weekenden, så nærmer vi os en meget kold weekend med dagsfrost.
Onsdag bliver våd med regn, men derefter så kommer solen og gør frostdagene tålelige.