Tirsdag morgen kan starte med tåge
Regnbyger kommer til at præge ugens vejr
4. apr 2016, kl. 22:30
Mere end 30 dage gammel
Tirsdag begynder med tåge og kun en håndfuld grader, men nogle steder kan man være heldig, at sigtbarheden er så god, at man kan se solen stå op.
Det varer dog ikke ved.
- I løbet af dagen bliver det mere skyet, og et regnvejr venter i løbet af eftermiddagen. Temperaturen kan ligge på 10-13 grader, men i forbindelse med regnvejret falder temperaturen igen til fem-seks grader, siger Jens Ringgaard, der er vært på TV 2 Vejret.
De kommende dage vil blive præget af regnbyger.
Specielt torsdag kan det være nogle hidsige byger, der kommer ind over Østjylland.
Se hele vejrudsigten i tv-indslaget ovenfor.