Tinsoldat kørt væk på knallert
Tyve stjal figur i menneskestørrelse
3. jun 2014, kl. 10:46
Mere end 30 dage gammel
Det var et noget usædvanligt syn, der i nat mødte eventuelle nattevandrere på Trøjborg i Aarhus.
Ifølge Østjyllands Politi lykkedes det kl. 03.20 for to indbrudstyve at stjæle en tinsoldat i menneskestørrelse fra en forretning på Tordenskjoldsgade.
Et vidne så kort efter to personer iført sort tøj køre fra stedet på en knallert. Foruden de to formodede indbrudstyve befandt der sig også en stor tinfigur på knallerten.
Tyvene kom ind i forretningen på Tordenskjoldsgade ved at knuse en rude. Gerningsmændene er endnu ikke pågrebet.