Tine bor i Havndal: Jeg føler mig utryg

Havndal er det sted i Østjylland, hvor det tager længst tid for en ambulance at komme ud

01:58

Tin Vinstrup fik i 2015 et hjerteanfald, og det havde nær kostet hende livet.

- De sagde faktisk, at jeg var heldig at ambulancen kom fra Hadsund. Hvis den var kommet fra Randers, var jeg ikke sikker på, at jeg havde klaret den, siger Tine Vinstrup fra Havndal

Det tog 20 minutter for ambulancen om at komme ud til Tine Vinstrup i Havndal. Hun bor nemlig i det område i Østjylland, hvor det tager længst tid for en ambulance at komme ud.

- Nu er jeg blevet lidt traumatiseret af det, kan man sige. Det skaber jo angst. Angst for at det ikke går næste gang. Jeg siger ikke, at der bliver en næste gang, men det kan være, at der gør. Det gør jeg føler mig rigtig utryg, siger Tine Vinstrup. 

Havndal er det sted i Østjylland, der har længst responstid fra ambulancer

Flere overlæger vurderer, at en ambulance ikke skal tage mere end ti minutter om at komme frem, hvis chancen for overlevelse skal være til stede.

En undersøgelse, der er lavet af Ekstra Bladet, viser, at der i 61 procent af tilfældene går et kvarter, inden ambulancerne kommer til Havndal.

Region Midtjylland er i øjeblikket i gang med en evaluering af ambulancedriften. Her arbejdes der blandt andet på et frivilligt førstehjælperkorps, som skal håndtere en hjertestarter, inden ambulancefolk kommer frem til stedet.

- Vi har faktisk ansøgt om at få penge til fem ekstra førstehjælperkorps, og der står Havndal øverst på listen, siger næstformand i Region Midtjylland, Anders Kühnau (S).