To timer til København
Transportminister Carina Christensen (K) fortæller nu til TV2 | ØSTJYLLAND, at hun har store planer for jernbanetrafikken.
Hastigheden skal sættes op, så det bliver muligt at køre med 150 til 180 kmt. på enkelte strækninger. Ifølge en ekspert fra DTU vil det koste 20 milliarder kroner at opgradere skinnenettet, og det er Carina Christensen parat til at betale.
Ambitionen er at alle store byer i Danmark skal kunne nås med en times transport. En time mellem Ålborg og Århus. En time mellem Århus og Odense osv.
I den nye plan bliver en Kattegatforbindelse ikke nævnt med et ord. Noget som Århus Borgmester Nicolai Wammen beklager. Han siger til Ritzau.
"En Kattegatforbindelse vil betyde en transporttid på en time, og det vil give både turismen og erhvervsudviklingen en
hjælpende hånd. På den måde kan vi sikre en stærk udvikling i de to vækstcentre i Danmark, uddyber han."
Den endelige plan for trafikken bliver først fremlagt til efteråret.