Tiltalt for sex med mindreårige
En 33-årige mand fra Silkeborg sidder lige nu på anklagebænken i retten i Viborg. Han er tiltalt for sex med mindreårige piger.
13. aug 2009, kl. 11:37
Mere end 30 dage gammel
Ifølge anklageskriftet har en 33-årig mand fra Silkeborg via nettet lokket helt unge piger til sex. Manden udgav sig for at være en dreng, og han kom på den måde i kontakt med pigerne, der var under 15 år.
Midtjyllands Avis skriver, at Rigspolitiets Nationale IT-Efterforskning i København fandt frem til manden, fordi han have været videresendt børneporno på nettet. Anklagen går desuden på, at han har filmet og gemt en stor del af de sex-akter, som han har udført med de helt unge piger.
I øjeblikket sidder den 33-årige silkeborgenser altså på anklagebænken. Der falder dom i sagen fredag.