Tilst-sag bekymrer politiet
Om få uger er det to år siden, at politiet skød mod en flok røvere - og dræbte to - i Tilst.
Natten mellem den 28. og 29. december 2001 blev to biltyve skudt og dræbt af politiets kugler under et biltyveri. Den begivenhed er siden gået over i historien som Tilst-sagen.
I dag, små to år efter, er der stadig dønninger efter nedskydningen. I sidste uge blev en betjent overfaldet af en bekendt til en af de dræbte, og senest er en 29-årig mand blevet anklaget for at afgive falsk anmeldelse.
Den 29-årige fortalte - under en visitation - for halvandet år siden, at det hash han blev taget med, var købt af en af de betjente, som affyrede et af de dræbende skud i Tilst.
En udtalelse, som manden - under gårsdagens retsmøde - erkendte var en provokation.
Chefpolitikommissær Kurt Wollesen, Århus Politi, er bekymret over de episoder, som tilsyneladende er udløbere af Tilst-sagen.