Tilskuerslagsmål
Seks anholdte efter 1. divisions fodboldkampen mellem Horsens og FC Århus.
En betjent blev angrebet og udsat for kvælningsforsøg, da tilskueroptøjer i går udviklede sig til et større slagsmål mellem politi og berusede Horsens-tilhængere efter 1. divisionskampen mellem FC Århus og Horsens på Riisvang Stadion i Århus i går.
Betjentene blev tilkaldt, da Horsens-tilhængere overdængede dommeren og spillerne med sten efter kampen. Da en patruljevogn nåede frem var et større slagsmål i gang uden for.
De fulde tilskuere angreb politiet. En mand sprang på en betjent bagfra og tog kvælertag på ham.
Politiet trak stavene og tilkaldte forstærkning. Seks blev anholdt og sigtet for at chikanere politiet - den ene af dem blev også sigtet for vold mod tjenestemand i funktion.