Tillykke, Graceland
Elvis Presley-museum fylder to år
Graceland Randers kunne mandag fejret sin to års fødselsdag. I forbindelse med festlighederne indviede Elvis-museet en helt ny bygning.
Bygningen er en kopi af Elvis Presleys 50 kvadratmeter store barndomshjem i den lille by Tupelo i Mississippi.
Huset lå i et af byens fattige sorte kvarterer. Det blev bygget af Elvis Presleys far, Vernon Presley, for den beskedne sum af 180 dollars.
- Som det eneste sted i verden, kan vi både vise, hvor Elvis trådte sine barnesko og desværre også, hvor han kom af dage (på Graceland, red.), siger direktør for Graceland Randers Henrik Knudsen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Elvis Presley boede i det lille hus i Tupelo i to år, inden hans familie flyttede videre til en anden bolig i samme by.
Se et kort tv-indslag om indvielsen af huset i videoplayeren øverst på siden.