Tillidsmand: Nedskæringer skyld i utryghed på hospital

Nedskæringer har ført til underbemanding, og det gør de ansatte utrygge

03:16

Medarbejderne på det psykiatriske hospital i Risskov var i slutningen august samlet til et møde, på dagsordenen var den store utryghed, som medarbejderne følte, når de var på arbejde. 

Læs også Stigning i trusler og vold: Patient tog kvælertag på ansat

02:39

Direktør for Psykiatri og Social i Region Midtjylland, Gert Pilgaard, vil arbejde på at løse problemet

Luk video

- Medarbejderne har givet udtryk for, at det var en situation, hvor de var bange for at gå på arbejde. Det er jo en situation omkring alt det vold og de trusler, de bliver udsat for i løbet af dagligdagen, og det kan jo være, at patienter siger til dem, at de godt ved, hvor de bor og siger, at de vil komme efter dem, når de har fri, siger fællestillidsrepræsentant i FOA Bent Lykke. 

En stor del af utrygheden bunder ifølge Bent Lykke i, at der er for få ansatte på arbejde ad gangen i forhold til, hvor mange patienter, der er på hospitalet. 

Den udvikling er sket på grund af nedskæringer i psykiatrien, mener Bent Lykke.

Læs også Region: Medarbejdere på hospital skal være trygge igen

- Der er den sammenhæng, kan man sige, at i gennem en årrække, har man skåret sengepladser væk i psykiatrien, man har lavet større ambulant team, og man har flyttet flere patienter, som var indlagt før, ud ambulant. Det er fint nok, men det betyder, at man har de allerdårligste patienter tilbage på afdelingen, og når man har fået skåret normeringerne ned på grund af besparelser, så bliver der færre folk til at passe det samme antal patienter, som er blevet dårligere, siger Bent Lykke. 

03:03

Der har været flere trussels- og voldsepisoder, det er blandt andet gået ud over en sygeplejerske, som blev overfaldet

Luk video