Tilfredshed efter landskamp

Har fået positive tilbagemeldinger fra DBU og Århus Elite er klar til hjemmekampen mod Spanien i oktober.

Dagen efter 4-0-sejren over Liechtenstein kan koncerndirektør i Århus Elite A/S, Lars Windfeld, se tilbage på et tilfredsstillende arrangement.

- Vi har fået gode tilbagemeldinger fra DBU-folkene, og som øverst ansvarlige kan man jo kun være tilfreds, siger Lars Windfeld til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Dermed føler han, at hans bagland er klar til kampen mod Spanien den 13. oktober.

Denne kamp skal nemlig også spilles i Århus.