Tilbyder lejlighed til truet kvinde
Efter massiv mediedækning tilbyder Århus Kommune nu en lejlighed til forfulgt afghansk kvinde.
Århus Kommune tilbyder nu en forfulgt kvinde af afghansk oprindelse en lejlighed i København.
Den 27-årige kvinde har flere gange kontaktet kommunen, fordi hun frygter at bliver offer for et æres-drab. Ifølge kvinden er hun blevet truet adskillige gange, fordi hun er brudt ud af et tvangsægteskab.
- Vi har håndteret denne sag hurtigt, fordi kvinden har angivet at stå i en svær og farlig situation. Vi har fundet en passende bolig efter reglerne, og sidende er der et åbent tilbud om et sikkert opholdssted for kvinden. Nu er det så op til kvinden, om hun vil modtage hjælpen, lyder det fra rådmand Gert Bjerregaard (V) i en pressemeddelelse.
Kvinden får lejligheden tilbud fra 1. maj.