Tilbyder hjælp til sex-krænkere

Et århusiansk rådgivningscenter for sexmisbrugte rækker nu også hånden ud til krænkerne.

Seksuelle krænkere henvender sig i stigende grad til frivillige rådgivnings- centre for at få hjælp.

Det århusianske rådgivningscenter ChristineCenteret har taget konse- kvensen af krænkernes desperation og vil i fremtiden ikke kun hjælpe dem, der har været udsat for et seksuelt overgreb - centeret vil også hjælpe krænkerne.

ChristineCenteret har blandt andet mod- taget flere henvendelser fra personer, der blev afsløret i at besidde børneporno i en stor politirazzia i foråret. Personerne ønsker at komme deres afvigende lyster til livs, men de ved ikke, hvor de skal gå hen.

ChristineCenteret tilbyder i første omgang anonym rådgivning og dernæst at guide folk videre til behandling.

TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om sagen i aftenens udsendelser.

Du kan finde flere informationer om

ChristineCenteret ved at klikke <STRONG><A href="http://www.seksuelt-misbrugte.dk/">her.</A></STRONG>