Tilbage i Aarhus

Iben Hjejle glæder sig over optagelser til Dicte

01:08

1 af 2

Til efteråret vender den aarhusianske kriminalreporter Dicte Svendsen endnu gang tilbage til danskernes tv-skærme.

Lige nu er optagelserne til tv-serien "Dicte" i gang i Aarhus, hvor hovedrolleindhaveren Iben Hjejle er spændt på, at føre seerne gennem endnu en sæson.

Iben Hjejle er særligt glad for at være tilbage i Smilets By, fordi hun føler, at byen har taget godt imod hende:

- Jeg er så glad for at være tilbage i Aarhus. Aarhus tog vældig godt imod mig forrige år og har gjort det igen. Det er pragtfuldt, siger Iben Hjejle til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Første sæson af "Dicte" blev i gennemsnit fulgt af 1,2 millioner seere. Afsnittene var baseret på forfatter Elsebeth Egholms bøger.

I anden sæson bliver tv-serien bygget op af helt nye historier, som de to hovedforfattere Ida Maria Rydén og Dorte W. Høgh brygger sammen.

- Der bliver knald på. Nu kender vi jo karakterne og skuespillerne fra første sæson. Nu er karaktererne ligesom på plads. Så kan der ske en masse ting med dem, siger Iben Hjejle til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Optagelserne til seriens anden sæson foregår i Aarhus og omegn.

Se et interview med Iben Hjejle i videoen øverst i artiklen.