Til VM i roning
To østjyder udtaget til verdensmesterskaberne i Milano
20. jul 2003, kl. 17:39
Mere end 30 dage gammel
Både Juliane Eleander Rasmussen fra Odder Roklub og Maria Pertl fra Aarhus Roklub fandt nåde for udtagelseskomiteens øjne, da Dansk Forening for Rosport udtog VM-holdet. Verdensmesterskaberne afvikles i Milano 24.-31. august.
Juliane Eleander Rasmussen blev udtaget i letvægts dobbeltsculler, hvor hun danner par med Johanne Daugaard Thomsen fra Holstebro
Maria Pertl er med i letvægts-fireren, hvor hun får selskab af Lise Kronborg fra Hadsund, Sigrid Svarta fra København og Kathrin Olsen, København.