Til samtale hos sportschefen

Forstår ikke Casper Sloths udtalelser

Fodboldspilleren Casper Sloth har ikke lagt skjul på, at han vil gerne vil væk fra sin klub AGF og søge nye udfordringer.

Den holdning har han flere gange givet udtryk for i medierne.

- Nu er det andet transfervindue i træk, at jeg ikke kommer af sted. Det er ærgerligt, for jeg havde håbet på det, men sådan er det. Det er en del af gamet, sagde Casper Sloth til tipsbladet.dk i går.

Casper Sloths udtalelser i medierne om lysten til at skifte klub er ikke gået klubbens sportschefs næse forbi. Sportchef Brian Steen Nielsen vil derfor indkalde Casper Sloth til en kammeratlig samtale.

- Jeg ved ikke, om jeg er skuffet... Jeg er uforstående over for det. Man skal passe på med, hvad man siger. Der er ikke nogen, der hellere vil fortælle den gode historie, det er at udvikle egne spillere og sælge dem videre, men alle ting skal hænge sammen. Der bliver man nødt til at kigge indad og se, om man har leveret de præstationer, der skal til over en længere periode, som for eksempel det sidste halve år, siger Brian Steen Nielsen til Århus Stiftstidende.

Samtalen vil først finde sted efter Casper Sloth er kommet hjem sin lejr med landsholdet.