Til kamp mod sommertid
Lille forening med hovedsæde i Beder kæmper indædt mod sommertid. Ikke mindst for dyrenes skyld
30. mar 2009, kl. 08:59
Mere end 30 dage gammel
I dag bliver der sandsynligvis gabt lidt mere end normalt på de østjyske arbejdspladser og skoler.
På grund af overgangen til sommetid gik vi natten til søndag glip af en time, og det er næppe alle, der helt har vænnet sig til at skulle en time tidligere op end normalt.
Nogle danskere finder sig dog ikke stiltiende i at skulle stille på urviseren to gange hvert år. En lille forening kæmper indædt videre mod den sommetid, som hele EU er underlagt.
Landsforeningen mod Sommertid, hvis formand bor i Beder syd for Århus, protesterer ikke kun mod, at overgangen fra vintertid giver os søvnproblemer. Foreningen peger også på, at den koster mange dyr livet.