Til kamp mod dårlig lyd

Peter Lyngdorf vil have bedre lyd i musik

03:29

1 af 2

En aarhusiansk lydmand er gået til kamp mod dårlig lyd i musikken. På trods af den nye, digitale teknologi er lyden på mange moderne cd'er nemlig ringere end på 1970'er og 80'ernes vinylplader, mener han.

- Det er blevet dårligere og dårligere, men højere og højere, siger Peter Lyngdorf, der er stifter af Hi-Fi Klubben Aarhus

Han har beskæftiget sig med god lyd hele sit liv, og han ærgrer sig over, at den meste popmusik er indspillet til maksimal lydstyrke hele vejen igennem.

Derfor har han besluttet sig for at gå ind i krigen om lydstyrken, Loudness war, som raser i hele verden.

- I 1984 og 1985 havde man den bedste lyd, og så er det gået ned ad bakke siden, siger Peter Lyngdorf.

Aarhus-bandet Astronaut har som de første fået mulighed for at indspille en cd efter dogmeregler defineret af blandt andre Peter Lyngdorf.

- Jeg tror, at min generation er vokset op uden at være bevidst om, at der findes god lyd. De fleste unge mennesker nu ved ikke, at musik kan lyde godt eller dårligt på samme plan, som man ikke ved, at McDonald's ikke er rigtig mad, siger den 24-årige sanger og musiker fra Astronaut.

I indslaget øverst på siden kan du se og høre mere om kampen mod den dårlige lyd.