Tidligere toptræner skal være elitechef i Silkeborg

Den rutinerede superligatræner Ove Christensen skal forsøge at hjælpe Silkeborg KFUM op i divisionerne

Ove Christensen var i perioden 2009-2011 cheftræner i superligaklubben Randers FC.

Foto: Claus Fisker - Scanpix

Foto: Henning Bagger - Scanpix

1 af 3

Jyllandsserieklubben Silkeborg KFUM har ambitioner om at blive divisionshold, og i de bestræbelser har klubben tilknyttet den tidligere superligatræner Ove Christensen.

Det skriver Midtjyllands Avis. I samme ombæring ansætter klubben den tidligere topspiller Jesper Thygesen. Den nuværende cheftræner Lars Dahl fortsætter uændret på posten.

Ove Christensen skal være elitechef på konsulentbasis, mens Jesper Thygesen bliver angrebstræner en gang om ugen, skriver avisen. 

Læs også Randers FC fyrer træner

Holger Kristiansen, der er hovedsponsor i Silkeborg KFUM, oplyser, at Ove Christensen to til fire gange om måneden vil være i klubben og afvikle forskellige sessioner.

De to tilknyttede har selv rettet henvendelse til klubben.

- Ove har allerede set os tre gange, og han mener, at vi er i 1. division om tre år. Og både Jesper og Ove har selv henvendt sig, fordi de var interesserede, siger Holger Kristiansen.

Læs også Jacob Nielsen begræder afsked

Ove Christensen har været træner for en række superligaklubber, herunder AGF, Viborg og Randers FC.

Senest var han træner for Vendsyssel i 1. division. Her stoppede han i foråret 2016.

Ove Christensen blev i 2010 kåret som Årets Træner. Det skete, efter at han i foråret førte Randers FC fra en håbløs situation nederst i tabellen til en mirakuløs redning i Superligaen. Foto: Jeppe Michael Jensen - Scanpix