Tidligere målmand skal lede AGF

Den tidligere AGF-målmand Lars Windfeld bliver formentlig ny direktør for klubbens overbygning, Aarhus Elite A/S.

AGF's målmand i det meste af 90'erne, Lars Windfeld, bliver formentlig ny direktør for superligaklubbens overbygning, Aarhus Elite A/S.

Samtidig bliver den tidligere topspiller Brian Steen Nielsen ny sportschef i klubben, skriver flere morgenaviser.

AGF har i en årrække været præget af særdeles dårlig økonomi og masser af udskiftninger i ledelsen, og samtidig er de sportslige resultater udeblevet.

Den hidtidige direktør, Frank Heskjær, forlod sin stilling i december, og side har klubben reelt været uden ledelse.

TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om sagen i dagens udsendelser.