Ti bankrøverier opklaret

Ti røverier omkring Silkeborg med et samlet udbytte på fire millioner kroner betragtes nu som opklaret.

Politiet betragter nu ti bankrøverier med et samlet udbytte på 3.739.000 kroner som opklaret.

Røverierne har fundet sted i nærheden af Silkeborg i perioden fra juli 2002 til oktober 2003, hvor tre mænd samtidig slog til mod to banker i Ry.

Hovedmanden er - ifølge anklageren - en fængslet 29-årig mand, der har deltaget i samtlige røverier. Desuden har han fået hjælp af mindst to andre, hvoraf den ene - en 26-årig mand - også sidder varetægtsfængslet, mens den anden - en navngiven 31-årig mand - endnu er på fri fod.

/ritzau/