Thorsen truet i Århus
Kurt Thorsen er flere gange blevet truet på livet i de to måneder, han har været væk fra fængslet.
21. nov 2003, kl. 14:44
Mere end 30 dage gammel
Den århusianske byggematador Kurt Thorsen lever livet farligt under sin to måneder lange pause fra statsfængslet i Sønder Omme.
Kurt Thorsen har politianmeldt 18 tilfælde, hvor han er blevet truet på gader og stræder i Århus og København, og flere af gangene er han ifølge Ekstra Bladet direkte blevet truet på livet.
Ifølge den 48-årige århusianer handler truslerne ofte om, at han som 'stikker' risikerer at blive dræbt, hvis han vidner imod de to medfanger, der overfaldt ham i september. Kurt Thorsen er indkaldt som vidne den 2. december.