Thorsen flytter

Den fængslede byggematador Kurt Thorsen har flyttet sin privatadresse fra barndomshjemmet i Risskov til London

Kurt Thorsen, der i øjeblikket afsoner en dom for bedrageri og dokumentfalsk i det åbne fængsel ved Sdr. Omme, havde indtil for nylig adresse hos sin mor i barndomshjemmet på Mageltornvej i Risskov.
Men nu har han valgt at flytte adressen tilbage til et fashionabelt kvarter i London - i en ejendom primært med luksuslejligheder. Kurt Thorsen er erklæret personligt konkurs - og det er uklart hvordan det kan hænge sammen, skriver Jyllands Postens netavis.