Thomsen: Vi har fået som fortjent
Randers FC-back Johnny Thomsen håber, at sejren over OB kan være et vendepunkt
Randers FC fik en hårdt tiltrængt sejr på en svær udebane i Odense, da OB søndag blev slået med 1-0.
Efter flere ugers forstyrrelser i truppen efter hele sagen om den tidligere anfører Christian Keller, var det rart at få lidt ro på igen.
Krigeren Fenger: Sejr betyder meget
- Der har foregået mange ting, og det har selvfølgelig været forstyrrende, men det skal ikke være nogen undskyldning. Jeg synes, vi har fået som fortjent indtil videre, men det var dejligt med en sejr, siger Randers FC's Johnny Thomsen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
- Vi står rigtig fint på banen. OB har været gode til at skabe chancer i foråret, så det var vigtigt for os ikke at give ret mange chancer væk, siger han.
Ikke fungeret i turneringen
Efter at klubben egentlig spillede masser af gode træningskampe har det knebet med at få spillet til at fungere i turneringen - og det overrasker Johnny Thomsen.
Todd: Kunne have vundet større
- Vi havde en rigtig fin opstart, så det har overrasket mig, at vi ikke har kunnet føre det videre med ind i turneringen, siger han.
Se mere af interviewet i videoen øverst i artiklen.