Thomsen ude i flere uger
Fibersprængning holder Johnny Thomsen ude
19. mar 2014, kl. 15:10
Mere end 30 dage gammel
Johnny Thomsen fra Randers FC måtte humpe fra banen allerede i 1. halvleg af kampen mod AGF i mandags - et opgør Randers tabte med 1-3.
Og nu har en scanning bekræftet, at den stærke back har pådraget sig en fibersprængning i baglåret.
Randers FC oplyser, at man håber på, at man allerede om et par uger kan se væsentlige forbedringer hos Johnny Thomsen
Dermed kommer Randers FC til at undvære den tidligere FCK- og SønderjyskE-spiller i de næste kampe, hvor holdet skal på et par svære opgaver mod FC København og FC Midtjylland, der begge ligger i toppen af tabellen.
Randers derimod ligger i den tunge ende af tabellen, og kronjyderne har kun hentet to point i forårets første fire runder.