Thomas Jensen i Folketinget

Socialdemokraternes Thomas Jensen fik et brag af et valg i Silkeborg. Han er nu i Folketinget med næsten 7.000 stemmer.

Første gang er åbenbart lykkens gang for den socialdemokratiske kandidat, Thomas Jensen, fra Silkeborg. I hvert fald når det drejer sig om folketingsvalg.

Det er nemlig første gang, Thomas Jensen stiller op, og hans ihærdige indsats - under hele valgkampen- for at få borgerne i Silkeborg til at stemme lokalt, viste sig at gøre underværker.

Den lokale kandidat nærmest støvsugede Silkeborg for personlige, socialdemokratiske stemmer. Ikke færre en 6.927 personlige stemmer blev det til for Thomas Jensen.