Thomas fundet død i Randers Havn
Dykkere bjærgede liget fra Randers Havn lørdag sidst på eftermiddagen
Efter ugers eftersøgning efter den 19-årige Thomas Stralner kunne Østjyllands Politi lørdag sidst på eftermiddagen bekræfte, at han er fundet død i Randers Havn.
Det var en anmeldelse tidligere på dagen, der førte til fundet.
Dykkerne skulle ned på tre meter
Fritidsdykkere, der var i vandet, så en livløs person i vandet ved området omkring Kulholmsvej 12 på Randers Havn.
Retsmediciner foretog ligsyn
Derfor tilkaldte Østjyllands Politi dykkere og brandfolk til stedet, hvor dykkere fra Brandvæsenet bjærgede liget af en ung mand.
På havnen blev der foretaget ligsyn med retsmediciner. Den foreløbige undersøgelse viste ingen tegn på, at Thomas Stralner har været udsat for en forbrydelse.
Politiet bekræfter: Livløs person fundet i Randers Havn
Thomas Stralner forsvandt efter under en bytur i Storegade i Randers natten til lørdag den 16. januar.
Siden har familie, venner, politi og frivillige ledt efter den unge mand i vandet ved Randers.
Thomas Stralner blev fundet ved Kulholmsvej i Randers: